Der er godt nyt, for den tyvende bog i serien, om drengen de kaldte Vitello er udkommet. I Vitello ønsker et ønskeønsker Vitello sig stadig en hund. Mor er ret negativ. Hun gider hverken fodre den eller gå med den, og hun gider slet slet ikke hundehår.

Vitello søger råd hos vennerne; tvillingerne Max og/eller Hasse og møgungen William, og her skal det vise sig at sidstnævnte ved et og andet om ønskeben i kyllinger. Så skal Vitello jo så bare overtale mor til kylling, vinde ønskebenet, og så vente – for den må da komme den hund? Da planen med ønskebenet ikke virker, kommer William i tanke om, at man også kan ønske, når man ser et stjerneskud. Heldigvis er der en papfar, der hedder Gregers med den fineste forståelse for Vitello, og sådan en kan altså være meget god at sidde tæt ved, når nu man venter på et stjerneskud.

Jeg er fortsat Vitello fan, og det her er en fin en til samlingen, men min absolutte yndlings Vitello er fortsat Vitello får en klam kæreste.

Ikke overraskende er Vitello skrevet af Kim Fupz Aakeson og illustreret af Niels Bo Bojesen. Du kan finde Vitello bøger på gyldendal.dk

Tak til forlaget for anmeldereksemplar af bogen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *