IMG_9302Jeg hører ret meget Mads & Monopolet, og jeg elsker, når Hella Joof er med. Hun er sjov, klog og sproglig finurlig. Hun taler på en helt speciel måde, det er som om, hun kan sige flere ord i en sætning, end alle andre mennesker kan. Når jeg læser Snitten & Kis, har jeg samme fornemmelse. Det er som om, Hella Joof kan skrive flere ord i en sætning end alle andre, man kan næsten blive helt forpustet af at læse den. Hvor ville jeg bare ønske, Hella Joof ville læse den højt for mig.

Jeg var umanerlig glad for Snitten & Kis – Frygt og bæven og en mand på strømpesokker, det kan du læse om her. Og jeg er simpelthen lige så glad for den her. Jeg er fuldstændig vild med at Snitten har fået stress på grund af den samlede belastning – helt ærligt – hvem skriver dog det i en børnebog? Det gør Hella Joof, og jeg er tosset med det, er jeg!

Nu har jeg taget den med her ved årets påskebøger. Det kan man sige er lidt af en tilsnigelse, for en påskebog er det ikke. Men der er både påske, påskeliljer og påskeæg i, så på en måde er det ok.

Hvis du er til tænksomme, morsomme og finurlige børnebøger, som man lidt mister pusten af at læse højt, så skal du finde den her fantastiske bog. Hvor jeg håber, Snitten & Kis vender tilbage.

Det er som nævnt Hella Joof, der er bogens forfatter, og det er Cato Thau-Jensen, der illustrerer smukt. Jeg er eksempelvis fuldstændig forelsket i dobbeltopslaget med Noas Ark, det er så fint.

Snitten & Kis – Den hellige vorte og en elendig kop the udgives af Carlsen, find den på carlsen.dk.

2 thoughts on “Snitten & Kis”

  1. Hella Joof er skøn på så mange planer!

    Har faktisk Snitten og Kis liggende som “research” inde på kontoret, men har ikke lihe fået den læst. Vil jeg da (næsten) straks få gjort. Vandt den ikke også en eller anden børnelitteraturpris?

    1. Enig! Hun er skøn.
      Jo – Snitten & Kis – Frygt og bæven og en mand på strømpesokker vandt BMF’s Børnebogspris i 2014. Den er altså også helt pragtfuld.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *